Pilekær
For voksne beboere
Generelt om afdelingen
Pilekær er en gammel gård, der er istandsat til 12 beboere.
Det store stuehus kan huse 8 beboere. Her er det indrettet i små afdelinger, hvilket skaber små miljøer i et stort hus, med fokus på funktionalitet, men i hyggelige omgivelser.
Endvidere er der på ejendommen 2 lejligheder som huser plads til 3 beboere. Disse er mere selvstændige boliger og har eget køkken/bad og opholdsrum.
I udbygningerne har vi masser af plads til opbevaring og cykelparkering. Vores dyr har deres eget rum, og en del af den ene længe indrettet til værksted, der anvendes i dagsbeskæftigelsen og til større arrangementer.
Pilekær har en parklignende have med gamle træer, frugthave, bålplads, fodboldbane og fold, hvor vi hvert år har græssende køer gående.

— Mark, beboer på Langholt
“Vi går ud og spiser, jeg får cola, jeg hygger mig, og vi ser film. Det er dejligt, at jeg har venner, der er ligesom mig. Jeg kan godt lide at være sammen med min familie og Langholt kører mig hjem til min mor og far. ”
For os handler det om
ILDHU
Vi brænder for det, vi laver. Vi er helt tossede med det, vi gør. Med at lære og undre os. Vi kigger på vores dagligdag og spørger os selv, hvordan vi kan gøre det bedre.
OMHU
Vi gør vores arbejde ordenligt. Vi dokumenterer vores hverdag samt følger og opnår de satte mål.
MENING
Vi opstiller mål for vores beboere, som de kan vokse af. Vi tilrettelægger vores arbejde, så det giver mening at være på Langholt hver dag.
Hvordan er hverdagen?
Langholt har igennem årene opbygget en særlig struktur og kultur, som vi bruger metodisk til at udvikle vores beboere.
Vi tager højde for at borgerne kommer fra vidt forskellige kår og dermed har meget forskelligt syn på sociale spilleregler.
Det er som regel en stor udfordring for vores borgere at indrette sig under fælles regler, og vi arbejder derfor målrettet for at følge samfundets normer inden for almen dannelse og opførsel.
Det giver gode resultater og er med til at sprede ringe i vandet; en positiv udvikling som også beboernes familie får glæde af ligesom vi har opbygget et godt omdømme i samfundet generelt gennem mange år.
Kost og aktivering
Madtilberedning og måltider er helt centralt i Langholt. Det er en tilbagevendende social begivenhed som alle forventes at deltage i.
Menuen består altid af sund og varieret kost og vi sætter en ære i at holde en høj hygiejne og god bordskik, som alle beboere kan spejle sig i.
Vi anser det som regulær spisetræning med takt og tone, krydret med hyggelig familiær stemning.
Måltiderne er placeret på forholdsvis faste tider, hvilket er med til at opdele dagen i forståelige og afgrænsede blokke, der igen understøtter beboerens oplevelse af arbejde og fritid, hverdag og weekend.
Ture og gode oplevelser
Vi tilbyder gode, sjove og sunde oplevelser sammen eller i mindre grupper.
Eksempelvis drejer det sig om ture ud af huset, rejser i Danmark og udlandet, ture til dyrepark, biograf, idrætsaktiviteter og mange andre oplevelser.
Samtidig har vi masser af lokale aktiviteter, som skaber livsglæde for vores beboere. I området har vi f.eks beboere, som går til håndbold og fodbold, og sammen tager vi ture i svømmehallen, besøger det lokale kulturhus, går i fitness, tager på udstilling, går i cirkus og til banko.
Vi forsøger at skabe fritidsinteresser ud fra den enkeltes behov, med fokus på det sociale og fællesskabets interesse.
Beskæftigelse / arbejde
Beskæftigelsens hovedmål er at give den enkelte beboer et meningsfyldt arbejdsliv, hvorbeboeren får mulighed for at skabe sin egen arbejdsidentitet. STU forløb tilpasses den enkelte i samarbejde med UU-vejleder.
Når vi udfører en opgave, giver vi det den tid, det tager, da det er processen og udvikling af borgerens kompetencer, der er vigtigst. Kvaliteten er altid i top, og vi afleverer aldrig et halvfærdigt produkt.
Beboerne får fuld støtte og vejledning fra personalet. Der er aldrig nogen, der kommer hjem fra en arbejdsdag med uløste konflikter.

— Sebastian, beboer på Langholt
“Jeg får alt den hjælp jeg har brug for, også elsker jeg min gynge! ”
