Kost og Motion
Overordnet indsats
På Langholt tilstræber vi at leve efter de officielle kostråd fra Fødevarestyrelsen, samtidig med, at vi har fokus på at få så meget fysisk aktivitet ind i hverdagen som muligt.
Vi ønsker, at Langholt skal være et hjem, hvor vores beboere kan leve godt, få en sund kost og
samtidig få en masse motion. Vi tror på, at det skaber større livsglæde og mulighed for
udvikling hos den enkelte beboer, med en måltidssammensætning, der sikrer alle
næringsstoffer i passende mængder samt fysisk aktivitet, som tilsammen er med til at holde
kroppen sund og rask og dermed forebygge en række livsstilsygdomme.
Beskrivelse af indsatsen
Vi tilstræber os på at leve op til Fødevarestyrelsens råd for kost således:
- Spis planterigt, varieret og ikke for meget
- Spis flere grøntsager og frugter
- Spis mindre kød og vælg bælgfrugter og fisk
- Spis mad med fuldkorn
- Vælg planteolie og magre mejeriprodukter
- Spis mindre af det søde, salte og fede
- Sluk tørsten i vand
- Undgå madspild
Mulige aktiviteter/handlinger
under indsatsen
Madlavning, diverse fysiske aktiviteter, inde- og udendørs lege, gåture, sanketure mv.
Formål (pædagogisk/teoretisk og sammenholdt med værdierne)
At udvide beboerens horisont i forhold til kost og madlavning samt udvikle beboerens fysiske
færdigheder gennem motion og fysisk aktivitet.
Personalets opgave
Det er personalets opgave at være åbne overfor beboerens ønsker til madønsker og aktiviteter
og inddrage den enkelte i en beslutningsproces.
Personalet vejleder og forbereder den enkelte beboer før, i og efter aktiviteten. Personalet er
positive og loyale overfor Langholts vejledning til kost og motion, og omtaler denne positivt
over for beboerne.
Personalet tilføjer de ressourcer der kræves i aktiviteten og er aktivt deltagende, hvis dette vurderes til beboerens bedste.
Personalet vidensdeler med hinanden for at optimerer kendskabet til den enkelte beboer i
forhold til fremtidige indsatser, ønsker og behov. Det er personalets opgave at sikre efterlevelse af denne vejledning, ligesom det er personalets ansvar at følge gældende køkkenhygiejniske principper, så rette hygiejne efterleves.
Det er den enkelte medarbejders ansvar at søge hjælp ved usikkerhed og manglende viden.
Personalet på Langholt spiser det samme som beboerne via pædagogiske måltider.
For at sikre beboernes ret til selv- og medbestemmelse, laves der individuelle aftaler med den enkelte beboer vedr. opbevaring af søde sager. Beboerne guides og vejledes i forhold til begrænsning af indtag samt får hjælp til at minimere søde fristelser i hverdagen. Beboerne tilbydes sundhedstjek 1 gang i kvartalet, bestående af måling af vægt, blodtryk og livvidde.
Kost og motion kan herefter tilrettelægges eller justeres, alt efter den enkelte beboers behov
og ønsker.